Hvad er organmassage
Organmassage er en utrolig behagelig behandling hvor formålet er at løsne musklerne omkring organerne, at befri organerne, således at de kan fungere optimalt.
Behandlingen foregår med hænderne, med helt blide bevægelser / tryk / stræk / løft hjælpes systemet i gang og på plads og sigter efter at rette ubalancer. Leveren kan tømmes for blod, hvis blodet står og staser - en nyre eller begge nyrer kan være "faldet ned" fra deres plads, de kan blidt løftes tilbage til deres rette plads mellem ryggens muskulatur og bughinden - Tyndtarmen kan være overspændt/stresset og derfor ikke være i stand til at optage næringsstoffer optimalt, her kan tyndtarmen afspændes mm
Hjertet, maven, leveren og de andre organer bevæger sig 8 gange i minuttet. Hvert organ har sin egen bevægelsesbane, således bevæger nyrerne sig ca. 1,5 km dagligt. Ligesom de øvrige muskler i kroppen skal organerne bevæge sig for at fungere optimalt. De skal alle kunne glide frit i forhold til hinanden i bugen. En del af denne bevægelse skabes via vores vejrtrækning og kroppens bevægelser – disse 2 faktorer fungerer også som en slags kroppens egen massage af organerne.
De fleste ved, at efter en arm eller et ben har været i gibs, er musklerne blevet mindre og svagere. Ligeledes er det med organerne, hvis deres bevægelser begrænses, mindskes deres evne til at klare det store arbejde. Dette kan være medvirkende til, at vi bliver syge. Bliver bindevævet omkring organerne løsnet, kan organmassage hjælpe på at forbedre:
- arvæv efter operationer
- forstoppelse der kan forveksles med hjerteproblemer
- svien i spiserøret, sure opstød
- voldsom træthed som følge af at organerne ikke fungerer optimalt
- spændinger omkring nyrerne kan være årsag til angst og stress
- dårlig fordøjelse, smerter i maven
-
ryg, hofte og underlivsproblemer som følge af spændinger i den nederste del at maven, ryggen og underlivet

