Hvad er stress

Stress er en reaktion på for stort eller for lavt pres på arbejde eller hjemme, fysisk eller psykisk. Der er stor forskel på vores stresstærskel, nogen har en høj andre en lav stresstærskel.

Stress sætter kroppen i alarmberedskab, hvilket gør dig i stand til at yde maximalt, en meget hensigtsmæssig reaktion - også kaldet fight or flight eller kæmp eller flygt reaktionen.

Tilbage i urtiden kunne det betyde døden ikke at reagere hurtigt og yde maximalt når der opstod farer, fx ved mødet med et rovdyr. I dag er situationen knap så dramatisk men kunne fx være en eksamen, en vigtig sportspræstation eller andre situationer hvor meget står på spil.

Problemet opstår når tilstanden bliver permanent, hvis man fx har en stresset hverdag og kroppen ikke kommer tilbage i "normaltilstanden" imellem stresssituationerne.

Permanent stress hæmmer immunforsvaret så men bliver mere modtagelig for infektioner, det giver forhøjet blodtryk, fremmer åreforkalkning og gør dig mere disponibel for sukkersyge, hjertekar sygdomme, mavesår og en lang række andre alvorlige sygdomme.